Preben Olsen blev årets modtager af Vrå Prisen. Foto: Kirsten Olsen
Mennesker

Preben fik Vrå Prisen - venteliste for at blive en af hans drenge på holdet i ICV

16. august 2021 kl. 12:00

I den gamle fundats står der: ”Hvert år i august måned uddeles Vrå – Prisen til: en person, en forening, en virksomhed, en institution eller andre der har sat noget specielt i gang – har gjort noget ekstraordinært – har været initiativrig – har fået Vrå på landkortet - har gjort det bedre, og sjovere at bo i Vrå og omegn”

- Det har Preben Olsen i sandhed gjort, sagde Erik Rasmussen før han overrakte en ny keramisk udgave af Vrås legendariske lutspillende gris udført af kunstneren Per Nissen.

I begrundelsen for tildelingen af Vrå Prisen omtales blandt andet Preben Olsens store engagement i Vrå-Børglum Idrætsforening, hvor han har været med fra starten og har siddet i bestyrelsen i VBI godt 50 år.

Man kan også hvert eneste år møde Preben på Vrå Marked, hvor grillen er fast inventar. Preben er virkelig en frivillig ildsjæl, der er uundværlig for idrætsforeningen.

Som noget nyt i 2014 startede ”Prebens Drenge” op, hvor Preben selvfølgelig var initiativtager. Det er en flok på 16 halvvoksne pensionister, der mødes hver onsdag formiddag i Idrætscentret og hygger og laver store og små ting til stor gavn for Idrætscentret og for Idrætsforeningen. Det er ikke for alle og enhver – der er nemlig venteliste – og der skal ikke være flere, end der er opgaver til alle – siger Preben.

Sidste nye tiltag er involvering i Vrå Bryghus. Her er Preben også aktiv både som støttemedlem, som medarrangør at sportsbegivenheder, som grillmester mm.

Annonceret indhold

Nyeste