Arkivfoto: Jesper Thomasen
Mennesker

Sven lister A’ ...: Fra Lokallisten til borgmester-partiet i Hjørring

10. august 2021 kl. 14:00

Sven Bertelsen, der er byrådsmedlem i Hjørring, har nu fået styr på sin politiske fremtid.

Nordjyske skriver, at det tidligere medlem af Lokallisten nu vil tørne ud for Socialdemokraterne, når der er kommunalvalg 16. november.

Efter 28 år som frontkæmper for Lokallisten, decentralisering og de mindre bysamfund i Hjørring Kommune, meddelte Sven Bertelsen fra Vrå i juni måned, at han var færdig med Lokallisten og overvejede sin politiske fremtid. Og det har ført ham til Liste A.

- Jeg føler, at vores grundholdninger ligger meget tæt, siger Sven Bertelsen til Nordjyske.

Hos Socialdemokratiet påpeger gruppeformand i byrådet, Peter Duetoft, at Sven Bertelsens medlemskab og opstilling kræver nogle formelle afstemninger på en generalforsamling.

- Men Sven Bertelsen er velkommen, siger gruppeformanden.

Annonceret indhold

Nyeste