Shopping

Drager indtog Hjørring til Open by Night

De meterhøje væsner imponerede og dragede både børn og voksne

28. september 2018 kl. 21:31
HJØRRING: Særprægede og livagtige, forhistoriske væsner indtog fredag aften Hjørrings gader til open by Night. Og dyrene og deres hersker var på samme tid dragende og skræmmende.
Overalt hvor de høje dino-væsner nåede frem lød der hvin og skrig - især når deres store næb nærgående nærmede sig publikum i hovedhøjde og snappede kækt efter dem med plirrende, skinnende øje.
Den hollandske teatergruppe Close-Act bragte de store væsner ind i Hjørrings midtby med to shows. Og drage-dinoerne imponerede i den grad både børn og voksne.
Inden i de gigantiske dinosaurer var to mænd og en kvinde, der alle er eminent dygtige til at gå på meterhøje stylte. Hele flokken blev styret med hård hånd af endnu en drage-tæmmer - også på høje stylter.
Teatergruppen gjorde sig klar til bytur i Brinck Seidelinsgade, hvor mange både børn og voksne kunne konstatere, at der var tale om det helt store udstyrsstykke, når aktørerne tog stylterne på og iførte sig dyre-dragterne.
Annonceret indhold

Nyeste