Her er det Katrine Vinther og Helle Jensen, der er bag disken i Bog & Ide i Hirtshals.
Shopping

Lokal boghandel har stor fremgang

07. maj 2024 kl. 14:01

HIRTSHALS: Bog & Ide i Hirtshals har stor fremgang i Lego-programmet for 2024 med en stigning på 30 procent.

Bøgerne er vendt med fronten ud, så man kan se omslaget på alle bøger.

- Det er en god idé, siger indehaveren Malene Jakobsen, da det giver meget større salg.

Malene Jakobsen har nu haft Bog & Ide i 5 år.

Brugskunst sælger godt.

- Det har gået rigtigt godt med god fremgang hvert år. Vi sælger særligt meget i Lego-afdelingen samt i bogafdelingen, men der er også god fremgang i salget af skoleartikler samt i brugskunstafdelingen. En bog, vi sælger særligt meget af, er bogen om Air Fryer-opskrifter, siger Malene Jakobsen.

Den nye bog om arkitekturen i Hirtshals er også kommet frem.

Bog & Ide i Hjørringgade i Hirtshals.

- Vi har solgt lige omkring 50 eksemplarer af den nu. Bogen omhandler skitser fra en statsudskrevet arkitektkonkurrence fra 1917, og så er der fotos af, hvordan byen Hirtshals kom til at se ud. Det er meget interessant, fordi byens tilblivelse er sket i takt med den store udvikling, der for alvor tog fart op igennem 1950'erne og 1960'erne, hvor havnen også blev udvidet meget, siger Malene Jakobsen.

Annonceret indhold

Nyeste