Her er det uddeler Martin Halle.
Shopping

Martin har en plan: Vil vokse med 10 millioner kroner

28. april 2024 kl. 19:00

HIRTSHALS: Super Brugsen i Hirtshals har en plan. De vil vækste med 10 millioner de næste to år.

- Sammen med bestyrelsen har jeg lavet en konstruktiv handlingsplan, der går ud på at vækste i omsætningen med 10 millioner over de næste to år, og det vil vi gøre ved at være aktivt konkurrerende med vores priser, siger uddeler Martin Halle.

SuperBrugsen i Hirtshals har store vækstplaner.

For vækst kommer ikke af sig selv.

- Der skal sættes ind på alle fronter i god butiksdrift for at få en større markedsandel, og det vil vi gøre ved at følge en aktiv handlingsplan, som vi har lagt, siger Martin.

Super Brugsen i Hirtshals har årsmøde den 24. april, og det afholdes på Oceanariet, hvor der kan købes spisebilletter for 50 kroner ved kassen.

Jette løber ikke af pladsen. Hun har været i SuperBrugsen i Hirtshals i 38 år.

Bestyrelsesmedlem Nete Dalsager, der har været med i bestyrelsens arbejde siden 1992, har meddelt, at hun stopper til næste årsmøde i 2025, hvor Super Brugsen i Hirtshals samtidig vil fejre sit 50-års jubilæum i marts måned. Her vil man også fejre Nete Dalsgaards lange tid i Brugsens bestyrelse.

Der er 2532 medlemmer i Brugsen i Hirtshals, og der er i omegnen af 50 millioner i omsætning. Butikken giver et solidt overskud.

- Vi har en god vækst på næsten alle fronter lige nu, siger Martin Halle, der er uddeler i byens største butik.

Her er det uddeler Martin Halle uden for SuperBrugsen i Hirtshals.

Martin Halle tilføjer, at medlemmer og kunder altid er velkomne til at komme med forslag.

- Jeg hører, hvad der bliver foreslået, og det prøver vi at gøre noget ved. Det er jo medlemmernes butik, siger Martin Halle fra Super Brugsen i Hirtshals, som også gør opmærksom på, at Brugsen holder åbent i pinsen og på helligdagene, og det kommer ikke til at gå stille af.

Annonceret indhold

Nyeste