Åbningsfesten i Seeds bød på balloner - nogle med gevinster. Ved indgangen blev ballonerne sprængt af de unge kunder. Foto: Bente Poder
Shopping

Seeds holder åbningsfest med selfies og ballon-konkurrence

Joan Gade byder velkommen i en toptrimmet butik

17. september 2020 kl. 22:26
Opdateret 05. oktober 2020 kl. 12:37
Joan Gade genåbner Seeds efter renovering.

HJØRRING: Solen skinnede fra en klar himmel over Hjørring og Brinck Seidelinsgade, da Joan Gade og hendes hold slog dørene op til Seeds torsdag klokken 16.

I fem dage har butikken været lukket og overtaget af håndværkerne, der har renoveret lokalerne. Joan og gode arbejdsomme venner af huset har nyindrette butikken og fyldt hylderne op med efterårets seje og smarte nyheder til børn og unge.

Prøverummene blev da også hurtigt optaget af unge kunder, der skulle tjekke det nye tøj på egen krop. Og mange gik fra butikken med modesmarte køb i poserne.

Event- og aktivitetschef Rikke Ejsenhardt kom forbi med en blomsterhilsen fra Hjørring Handel. Foto: Bente Poder

Mange børn og voksne kom i løbet af dagen og aftenen til Seeds for at være med til åbningsfesten, der fortsætter de kommende dage.

Joan Gade genåbner Seeds efter renovering. Hun har indrettet butikken med en hyggekrog til de unge kunder og nye afdelinger

Torsdag blev kunderne budt på pizza og sodavand fra et telt på gaden. Og inden de gik ind, fik de unge kunder mulighed for at prøve chancen, når de sprængte en ballon - nogle af dem med gevinster.

Inden døre blev de mødt af den nyinrettede butik og en lækker sofa, der inviterer til en slapper og hygge mellem tøjhylder og stativer.

Frida Stokbro Petri og Liv Kirkeby Logan Sørensen tog selfie-billeder.

Et selfiehjørne var i øvrigt også særdeles populært hos alle aldre.

Og Seeds havde tjek på corona-reglerne. Ved indgangen blev der holdt mandtal, for at undgå trængsel inde. Og så var der selvfølgelig sørget for sprit til både store og små hænder.

Joan Gade har genåbnet Seeds efter renovering.
Annonceret indhold

Nyeste