En heftig romance udvikler sig i "The Idea of You" med Anne Hathaway.
Livet her

Skærmtid: Ugen byder på blodsugende vampyrer, vilde hunde og sukkersød popstjerne-romance

29. april 2024 kl. 16:00

Er du klar på et virkelig klamt spørgsmål, du kan tage med til dine venner, næste gang I skal drikke øl, og samtalen er ved at dø ud? Okay, så kommer det her: Vil du helst drikke menneskeblod eller spise hundemad, som har været igennem din hund først? Okay, beklager at skabe klamme billeder i dit hoved, men det er altså koblingen jeg kan lave til ugens filmanbefalinger i ‘Skærmtid’. Jeg undskylder på forhånd, men lover anbefalinger er langt bedre.

I denne uge kan du nemlig selv vælge om du vil gemme dig under dynen til noget uhyggeligt gys i selskab med Dracula, grine sammen med nogle grove talende hunde eller mærke kærligheden med en yderst heftig romance. Så lover jeg ikke at placere flere klamme billeder i nethinden i denne omgang!

Se også
Skærmtid: Udskældt instruktør skal levere hit med efterfølger til “Star Wars”-inspireret film

The Last Voyage of the Demeter (1. maj på Prime Video)

Historien om Dracula er mere end 120 år gammel. Bram Stokers klassiske fortælling om den blodsugende vampyr går tilsyneladende heller aldrig af mode, eftersom den er blevet filmatiseret flere gange, end man kan tælle til. Fra de erotiske portrætter af blodsugende mennesker til funklende vampyrer i “Twiligt” til de sjove i “Gysertimen” til de mere blodige i alt fra “Blade” og kultfilmen “From Dusk till Dawn". Man skulle tro, at alt efterhånden var sagt om Draculas rejser, men åbenbart ikke hvis man spørger Hollywood.

I seneste skud på stammen, som har den mundrette titel “The Last Voyage of the Demeter”, får du endnu en gyserfortælling om Grev Dracula. Denne gang i monsterform, når skabningen hjemsøger skibet Demeter, der sejler fra Rumænien til England. Vampyren har sneget sig om bord på skibet, og det er dårlige nyheder for mændene, der udgør besætningen. Vampyren er nemlig sulten og skibets eneste menu er rødt menneskeblod!

Dracula bliver endnu engang vækket til live i ny gyserfilm.

Strays (1. maj på SkyShowtime)

Har du nogensinde tænkt over hvad din hund mon egentlig tænker på, når den kigger på dig med sine søde, våde hundeøjne? Forhåbentlig søde tanker, eller blot på mad. For din skyld håber jeg i hvert fald ikke at den tænker, som det er tilfældet med de behårede firben i komediefilmen “Strays”.

Hvis du skal more dig lidt kan du gøre det sammen med menneskets bedste ven, der i “Strays” består af en rottweiler, naiv border terrier, grand danoise og andre hunderacer. Med stemmeskuespil af diverse amerikanske, komiske talenter kan hundene nemlig tale i denne film. Og de er - undskyld mit sprog - grove i kæften! Luft hunden fra sofaen, når gruppen af vilde hunde roder sig ud i dumme og sjove situationer.

I komediefilmen "Strays" er hundende både grove og sjove.

The Idea of You (2. maj på Prime Video)

Du skal ikke snydes for en vaskeægte kærlighedshistorie i denne uge, der får dig til at rødme og fælde en tåre i kærlighedens navn. Eller lidt kvalm, fordi det bliver alt for sukkersødt. Men hey, jeg dømmer ingen. I hvert fald lander “The Idea of You” lige om lidt, baseret på en ungdomsbog af samme navn.

Den 40-årig enlige mor, Solène, indleder en romance med den 16-år yngre popstjerne Hayes, da hun tilfældigt ser ham optræde til en koncert. Det udvikler sig til en hed romance mellem de to, men Hayes stjernestatus gør det ikke ligefrem let, og så er Solénes datter i øvrigt også mega fan af popstjernen. Det skriger på drama, sladder og kæmpe romance.

Se også
Skærmtid: Kan du udpege løgneren i ny sæson af TV2’s storhit “Forræder”?
Annonceret indhold

Nyeste