Panayioti ”Panos” Armenakas har skrevet en treårig kontrakt med Vendsyssel FF. Foto: Vendsyssel FF
Livet her

Vendsyssel henter markant forstærkning

Græker med flot cv er ny spiller i Vendsyssel FF

07. august 2021 kl. 16:25

FODBOLD: Vendsyssel FF har lørdag sikret sig forstærkning til den offensive del af banen og hentet den 23-årige græsk-australier Panayioti ”Panos” Armenakas, fortæller klubben i en pressemeddelelse.

Han var i sine ungdomsår forbi store klubber som Watford og Udinese. I sin seniorkarriere har han allerede spillet kampe for blandt andre Panathinaikos i den bedste græske række, ligesom han i sidste sæson spillede 13 kampe for Zulte Waregem i Belgien. Udover det har han spillet ungdomslandskampe for både Grækenland og Australien.

- Vi er meget glade for, at en spiller med Panos’ kvaliteter har valgt at komme til Vendsyssel FF. Han er fantastisk på bolden, har et godt overblik og har stor gennembrudsstyrke. Udover det har han et virkelig godt venstreben, som både kan lave mål og sætte sine medspillere op til chancer. At han i sidste sæson spillede flere kampe i den bedste belgiske række siger lidt om, hvor dygtig en spiller det er, vi får ind her siger Søren Henriksen, der er Head of Sports Development i Vendsyssel FF.

Panayioti Armenakas kan spille både på midten og på begge kanter. Han har skrevet kontrakt med Vendsyssel FF frem til 30.06.2024 og kan få debut allerede søndag i kampen mod Nykøbing FC.

Annonceret indhold

Nyeste