Peter Friis Jensen stod en god kamp lørdag eftermiddag. Han er tilbage efter en længere skadesperiode. Foto: Henrik Bo
Livet her

Vendsyssel-målmand er tilbage: - Nu skal jeg bevise, at min startplads er berettiget

Peter Friis Jensen er tilbagevendt fra sin lange skadesperiode. Lørdag blev det til et rent bur for målmanden

18. april 2021 kl. 07:18

FODBOLD: Peter Friis Jensen er tilbage i Vendsyssel-buret, som han har vogtet i de seneste to kampe. Lørdag eftermiddag holdt han sågar buret rent, da Hvidovre IF blev sendt hjem uden scoringer.

Det var en forløsning for Vendsyssel FF med de tre point.

- Jeg står med en rigtig god følelse i kroppen. Specielt defensivt leverede vi varen i denne kamp. Det er noget, vi har øvet os meget på. Vi har generelt lukket for mange mål ind. Det var dejligt, at vi kun behøvede at score et enkelt mål for at vinde. Og så er det selvfølgelig en kæmpe forløsning for mig at være tilbage i målet, siger Vendsyssel-målmanden.

Den tidligere Viborg FF-målmand er blevet sin skade kvit og har slået sin østrigske konkurrent, Fabian Ehmann, af. Det er især kommunikationen, som gør, at Peter Friis Jensen starter inde, mener danskeren.

- Jeg synes, at jeg har niveauet til at spille med i Vendsyssel FF. Det har jeg hele tiden vidst. Men skaden har trukket ud. I og med, at resultaterne på banen ikke har flasket sig, er jeg kommet tilbage i målet noget før. Nu skal jeg så bevise, at det er berettiget, at jeg starter inde, og det synes jeg, jeg gør. Min kommunikative evner giver meget til holdet, og det har vi manglet i perioder. Det fungerede til perfektion i dag, lyder det fra Peter Friis Jensen.

I den anden ende af banen begik hans keeperkollega, Matti Brylov, en større fejl. Det kan du læse mere om her:

Se også
Kæmpe keeperkoks sikrer Vendsyssel forløsende sejr

Næste opgave for Vendsyssel FF og Peter Friis Jensen er mod Kolding IF på udebane fredag. Koldingenserne er, ligesom Vendsyssel, i øjeblikket placeret under nedrykningsstregen.

Annonceret indhold

Nyeste