Foto: Trond Reidar Teigen/NTB/Ritzau Scanpix
Livet her

Lokale investorer vil overtage Vendsyssel FF - her er deres bud på en ny cheftræner

Omdiskuteret cheftræner er kørt i stilling, hvis man som håbet overtager fodboldklubben fra udenlandske ejere

01. juli 2021 kl. 11:30
Opdateret kl. 12:50

FODBOLD: I mandags indledte en tyndbenet spillertrup træningen i fodboldklubben Vendsyssel FF frem mod den nye sæson i 1. division, men der var ingen trænere til stede på Idrætscenter Vendsyssel i Vrå.

I kulissen arbejder en gruppe lokale investorer med Jacob Andersen og Carsten Wøhlk Lauritsen i spidsen på at købe klubben tilbage fra det schweiziske selskab Core Sports Capital, der tilsyneladende har mistet interessen for Vendsyssel FF.

Se også
Udenlandske ejere er løbet med kassen i Vendsyssel FF

De lokale investorer har også en plan for, hvem der skal være cheftræner for holdet, hvis man som håbet kommer i mål med overtagelsen. Det er den 43-årige dansker Henrik Pedersen, der ifølge Nordjyskes oplysninger er ved at blive kørt i stilling til den ledige post.

Blot 13 spillere er i øjeblikket på kontrakt hos Vendsyssel FF, der forleden startede træningen uden hverken chef- eller assistenttræner. Foto: Henrik Bo

Træneren var i foråret involveret i en sag om racismebeskyldninger, der kostede ham jobbet i den norske tippeligaklub Strømsgodset. Henrik Pedersen har dog hele tiden benægtet anklagerne.

Før jobbet i Norge var danskeren cheftræner hos traditionsklubben Eintracht Braunschweig i Tyskland, og han havde også en periode som assistenttræner hos FC Union Berlin.

Se også
Kommentar: Hullerne er enorme i schweizerosten

Henrik Pedersen var i foråret 2016 i en kort periode tilknyttet Vendsyssel FF som trænerkonsulent. Her assisterede han Jacob Krüger og Ole Søndergaard i arbejdet på bænken - ovenpå Ove Christensens pludselige afsked.

Aktuelt har Vendsyssel FF blot 13 spillere på kontrakt. Senest har angriberen Grégory Berthier skrevet under med klubben FC Chambly, der spiller i den tredjebedste franske række.

Se også
Vendsyssel-franskmand skifter tilbage til hjemlandet
Annonceret indhold

Nyeste