Projektet "Surf & Work" er nu i gang for andet år i træk i Løkken og tiltrækker endnu engang unge fra hele landet til sommerjobs inden for byens turisterhverv.
Livet her

Surf & Work kommer igen i år til kystby

02. maj 2024 kl. 14:01

Projektet "Surf & Work" er nu i gang for andet år i træk i Løkken og tiltrækker endnu engang unge fra hele landet til sommerjobs inden for byens turisterhverv. I øjeblikket er 12 lokale virksomheder fra forskellige brancher som caféer, butikker og overnatningssteder, involveret i initiativet.

Det fortæller arrangørerne.

De unge, der rejser til Løkken, får mulighed for at bo i glampingtelte leveret af Vestevent, hvor der også vil være forskellige fællesaktiviteter. Deltagerne vil sammen udforske alt, hvad Løkken har at byde på i juli.

North Shore Surf vil introducere dem til surfing og sørge for en grundig oplæring. De deltagende virksomheder bidrager alle til at gøre opholdet underholdende og spændende for de unge.

VisitNordvestkysten arrangerer et gæsteservicekursus, der sikrer en høj kvalitet i gæsteoplevelserne og fagligheden inden for turisterhvervet.

Efter sidste års succes kan det konstateres, at deltagerne i "Surf & Work" vender hjem som ambassadører for Løkken og de andre kystbyer involveret. Dette skaber fællesskab, identitet og et positivt renommé, som gavner hele området. Allerede nu er der unge, der var med sidste år, som har tilmeldt sig igen i år, hvilket vidner om et velankret projekt, der skaber positive effekter.

Annonceret indhold

Nyeste