Arkivfoto: Claus Søndberg
Det sker

Et brag af en kamp med prominent modstander: Tyske futsal-giganter gæster Park Vendia

22. september 2021 kl. 11:30

Hjørring Futsal Klub får lørdag 25. september fornemt besøg, når den tyske traditionsklub, Hamburger Sport-Verein, kommer til Park Vendia.

Hjørring Futsal Klub får besøg af ingen ringere end HSV-Panthers, der til daglig spiller i Futsal Bundesligaen og har vundet fire tyske mesterskaber inden for de sidste ni år.

Den tyske Bundesliga er ellers i fuld sving, men holder for tiden pause, da der i denne måned bliver spillet VM i Futsal i Litauen.

Derfor er Hamburg-klubben interesseret i at holde sig bedst muligt i gang, og netop derfor har det været muligt at trække så prominent en modstander til Hjørring - for det er ikke hver dag, at så stor en klub - - uanset sportsgren - kommer til Hjørring eller til Nordjylland.

I halvandet år har Hjørring Futsal Klub ikke haft tilskuere i Park Vendia, så klubben er utrolig glad for, at man kan byde de mange loyale tilskuere velkommen tilbage i Park Vendia med et brag af en kamp imod så prominent en modstander.

Billetinformation er på plads i løbet af de kommende dage: - Men I kan allerede nu reservere lørdag 25. september klokken 16 i kalenderen - for på det tidspunkt er der endelig futsal i Park Vendia igen, lyder det fra klubben.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu