Pr-foto.
Det sker

Første koncert sammen: Jubilæums-koncert i Vrå med Morten Staugaard og Ulrich Stærk

04. september 2021 kl. 06:00

Søndag 5. september klokken 16 er der koncert i Kunstsalen på Vrå Højskole med Morten Staugaard, der har taget turen fra Vrå Revyen til Den Kgl. Opera - med et lille smut forbi skuespillerskolen.

Ved arrangementet vil operasolisten ved Det Kongelige Teater fortælle om sine oplevelser i den danske teaterverden - og så vil han prøve at forklare, hvordan man finder på at forsøge at uddanne sig til operasanger, når man nu er en af de få, det er lykkedes at få lov til at blive uddannet til skuespiller. Han synger mange af de sange, som han har sunget gennem sin karriere. Det er alt lige fra Halfdan Rasmussen over Andrew Lloyd Webber til Mozart og Wagner.

Ved klaveret sidder den internationalt anerkendte pianist Ulrich Stærk. Morten Staugaard og Ulrich Stærk har arbejdet sammen ved flere lejligheder, men dette er deres første koncert sammen.

Arrangør af koncerten er Vrå Valgmenighedskirke, og den holdes i forbindelse med stationsbyens 150 års jubilæum.

Der er fri entré til koncerten, der er sponseret af Sparekassen Vendsyssel.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu