Søren Vester. Pr-foto.
Det sker

Foredrag: ”I hus til halsen”-Søren gæster Tannisbugt Hallen

26. september 2021 kl. 10:00

Søren Vester, kendt fra TV-programmerne ”I hus til halsen”, ”Vesters Verden” og senest ”Søren Vesters Have”, gæster onsdag den 13. oktober kl. 19 Tannisbugt Hallen, Bindslev, med sit foredrag ”Se mulighederne i Landsbyen”.

Søren Vester, designer og moderne bonderøv fra Thise i Salling, fortæller om det gode landsbyliv og om at være kreativ og se mulighederne, der hvor man bor.

Et emne der er høj aktuelt, hvor vi i disse dage tager afsked med de sidste Coronarestriktioner og det gode foreningsliv for alvor igen kan udfolde sig frit.

Dertil kommer, at Hjørring Kommune i øjeblikket har fokus på borgernes sundhed, og hvordan vi får mest aktivitet i de idrætsfaciliteter, som er i kommunen.

- Noget Tannisbugt Hallen også har meget fokus på, oplyser halinspektør Christian Engen.

I foredraget kan du høre, hvor Søren får ideerne fra og hvorfor forenings-Danmark er vigtig for sammenhængskraften i lokalsamfundet.

Det koster 100 kroner at deltage.

Annonceret indhold

Nyeste