Det sker

Foredrag i idrætscenteret: Farmaceut Anette Sams giver dig sandheden om sukker

15. september 2021 kl. 20:00

Anette Sams holder foredrag i Idrætscenter Vendsyssel onsdag d. 22. september klokken 17. Her kan deltagerne få “Sandheden om sukker”.

Anette Sams er uddannet farmaceut og har i 20 år forsket i sukker, metaboliske sygdomme og kredsløbssygdomme på Københavns Universitet, Novo Nordisk og Rigshospitalet.

I 2015 sagde opsagde Anette sin drømmestilling som forsker og director i Novo Nordisk. Anette havde en mission om at hun vil gøre Danmark til det første land i verden, der opgraderer befolkningens sundhedsviden til sundhedsfærdigheder. ’Danskerne er klogere end vi tror’ – siger Anette – ’og derfor er det meningsløst at behandle os som en flok, der blot skal have tomme instruktioner om sundhed. Tiden er inde til at gøre sundhed til en færdighed i vores samfund, for alle mellem 10 og 100 forstår en reel sundhedslogik! Og vælger den til.’

Anette Sams har udgivet bestselleren ”Sandheden om sukker” hos Gyldendal i 2017 og “Ud af diabetes 2 – alt du skal vide for at blive rask igen.

Seneste udgivelse: SukkerSmarte børn – der kan og vil selv. Byg fundamentet til et sundt liv (Gyldendal, 2020).

Entré er 50 kroner og for medlemmer af Dansk Handicap Forbund NordVest er det gratis.

Annonceret indhold

Nyeste