På det omfangsrige program står tre rundvisninger, ligesom du kan opleve børneforestillingen ”Spoiiiiiiiiing”, en musical’sk time med Lise Ness og Robin Haslund Buch og ikke mindst et stort musikalsk show i teatrets Store sal med Ikarus Stage Arts (billedet) og en stribe lokale kunstnere.
Det sker

Kom indenfor til fest og farver: Få gratis rundvisning og show på teateret

Teateret byder indenfor - men husk at bestille plads på teatrets Vendsyssel Teaters hjemmeside

07. oktober 2021 kl. 17:00

Vendsyssel Teater slår dørene op på vid gab lørdag 9. oktober til en hel dag kaldet “Byd Indenfor”.

- Det bliver en dag med fest, farver og masser af underholdning – og entréen er fri hele dagen, oplyser teateret.

Du skal dog huske at bestille plads på teatrets hjemmeside teater-vendsyssel.dk

På det omfangsrige program står tre rundvisninger, ligesom du kan opleve børneforestillingen ”Spoiiiiiiiiing”, en musical’sk time med Lise Ness og Robin Haslund Buch og ikke mindst et stort musikalsk show i teatrets Store sal.

Showet vil være fyldt med musik, sang, dans, gøgl, poesi og mange andre overraskelser, som hylder livsglæde og fællesskabet.

Til at krydre og sammensætte programmet kommer Carolina Pizarro, som er en del af Odin Teatret ensemble, og Ikarus Stage Arts fra Nordisk Teaterlaboratorium. Ikarus Stage Arts er en international gruppe med 12 aktører, som kommer fra alverdens lande. De er utrolig alsidige og kan både danse, synge, spille på instrumenter og spille teater.

På scenen vil der også optræde lokale kræfter f.eks. jonglørerne Malthe Jerup Østergaard og Lærke Winther Bregnhøj, talenter fra Hjørring Musiske Skole og Bissan Fares.

At det hele er gratis, skyldes Foreningen Realdania, der sponserer arrangementet.

Annonceret indhold

Nyeste