Det sker

Kom med i tidsmaskinen: The Beatles Revival på Vendelbohus

09. oktober 2021 kl. 12:00

Musikforeningen ”I morgen er det jul, mor” gentager succesen fra 2018, hvor publikum var ellevilde med The Beatles Revival.

The Beatles Revival går på scenen på Vendelbohus 20. november, og forsalget begyndte 6. okt. på www.billetten.dk

I en pressemeddelelse om The Beatles Revival står der:

”Verdens største boyband gennem tiderne - The Beatles - nåede kun at spille ganske få koncerter i Skandinavien. Til de mange som ikke nåede at opleve The Beatles live, enten fordi der var udsolgt, eller fordi man simpelthen ikke var født dengang, - er her den ultimative erstatning: The Beatles Revival. Orkesteret er hjemmehørende i Prag, og er blandt de få tribute bands som udover succes i hjemlandet også har formået at skabe sig popularitet på internationalt plan.”

Bandet har ægte passion for musikken, og bandet gør meget ud af detaljer. Ikke kun hvad angår musikken, men også m.h.t. brugen af originalt udstyr, scenekostumer, sceneopstilling, koreografi osv. -

- Kom med i The Beatles Revival’s tidsmaskine tilbage til Liverpool i 60’erne, og oplev en illusion af at det er de rigtige Beatles. Kom med i et Beatles-show fuld af evergreens, humør, entertainment og energi, lyder opfordringen fra arrangørerne.

Annonceret indhold

Nyeste