turen til molen, og Vestevents instruktør (t.h.) forklarede, hvordan man kan fange små krabber i det lave vand mellem stenene. Foto: Kirsten Olsen
Det sker

Løkken går helt i fisk: Alt fra perfekt panerede fiskefileter til vel-dampede blåmuslinger

07. september 2021 kl. 13:07

Fiskeriet er en stor del af Løkkens DNA, og overalt i byen ser man beviset på den livsnerve, som det altid har været.

Hook & Cook startede i weekenden og foregår langs hele nordvestkysten. Arrangementerne hylder netop fisk, fangst og folk med et hav af aktiviteter for hele familien og lystfiskere på alle niveauer.

- Vi har pyntet Løkken i et maritimt tema og sat alle sejl mod en fantastisk måned i fiskeriets tegn. Glæd jer til van(d)vittigt gode oplevelser for både små og store landkrabber, som uden tvivl får det som fisk i vandet, udtaler SoMe & Marketing Manager Lisa Sand fra Løkken Turistbureau, og som står for løjerne i Løkken.

- I Løkken er der åben kutter på bestemte ugedage, og på søndag den 12. september kl. 10 kan du bl.a. opleve en fiskeauktion, hvor vi skruer lidt ned for tempoet, men godt op for hyggen og vendelbomålet.

Som noget helt ekstraordinært kan du til Hook & Cook opleve en isskulptør forvandle en isblok til en naturtro fisk, se og smage en 100 kg tung tun i SuperBrugsen, lære hvordan man laver den helt perfekt panerede fiskefilet eller tilberede dampede blåmuslinger. Du kan nyde en smagsprøve på de lækre fisk- og skaldyrsretter, som kokkeholdet fra Aalborg Tech College kreerer eller tage med Løkkens store historiefortæller, Gerda, på eventyr i byens fiskerhistorie.

Tag med på spændende og lærerige guidede fisketure, prøv lykken med krabbefangst og oplev et prøvedyk i en dykkertank. Der er spil og konkurrencer til børnene, bl.a. et giga Hook & Cook vendespil samt o-løbet ”Landkrabbe-walk”, udstillinger af fiskegrej og meget meget mere.

Se det spækkede program HER og via skiltning i byen.

- Vi glæder os enormt meget til en måned i fiskeriets tegn, som passer perfekt ind i Løkkens DNA og samtidig styrker Nordvestkysten som destination. Byens erhverv har i dén grad været med til at løfte Hook & Cook programmet i Løkken, så vores gæster i september får én på opleveren. Vi har en rigtig god måned i vente, slutter Lise Sand.

Annonceret indhold

Nyeste