Sol og Strands personalegruppe på bureauet i Løkken. Foto: Privatfoto
Livet her

330 kvm nyt bureau holdt åbent hus i badebyen: Gæsterne kom forbi med skønne gaver

11. oktober 2021 kl. 10:03

”Uanset hvad vejrguderne melder, så står døren åben på fredag, så alle, der har tid og lyst, kan kigge ind, når Sol og Strand byder ind til Åbent Hus i det nye bureau”

Sådan lød indbydelsen og den blev taget vel imod af både husejere og lejere samt andre interesserede. Masser af glade husejere kiggede forbi på dagen, og der var godt gang i pølseboden.

- Vi har modtaget megen opmærksomhed på dagen - skønne gaver, som vi nu kan nyde frem mod jul.

Gabriele Greiner og uddeler Mogens Knudsen fra SuperBrugsen. Det er Løkken Brugsforening som har bygget, og nu udlejer, huset til Sol og Strand. Foto: Kirsten Olsen

- Vi er ovenud tilfredse med arrangementet og takker naturligvis alle dem som tog sig tid at kigge forbi. Var der nogen, som ikke nåede forbi på dagen, så er døren naturligvis altid åben, og vi står altid klar til en udlejningssnak, lyder det efterfølgende fra souschef Charlotte Rehder Borup.

Bureauchef Gabriele Greiner og medarbejderne viste det nye bureau på Jyllandsgade 21 frem for offentligheden.

Sol og Strand venter sig meget af den nye og meget centrale placering i byen.

- Det er klart, at det nye hus har højnet vores synlighed i byen, og det er vi selvfølgelig stolte af, siger hun.

Det nye bureau bliver omdrejningspunktet for serviceringen af de mere end 550 sommerhuse som udlejes gennem Sol og Strand i Løkken-området. Den centrale placering er vigtig for både sommerhusejere og feriegæster.

- Det betyder, at vores gæster nemt og hurtigt kan komme forbi og hente nøglen til sommerhuset. Og det er vigtig for både dem og os.

- Men derud over rummer vores nye hus på 330 kvadratmeter alt det praktiske, vi har brug for, understreger Gabriele Greiner.

Udlejningsbureauet Sol og Strand har høje ambitioner for Løkken – og spiller sammen med mange gode samarbejdspartnere i området.

- Lokalt sigter vi efter at få Løkken til at stå stærkere, stå sammen og skille sig ud. Vi arbejder på at etablere et grundlag for helårsturisme, således at gæsterne netop får lyst til at besøge byen igen og igen, uanset årstid, siger Gabriele Greiner.

Annonceret indhold

Nyeste