Det sker

Se video: Pelle præsenterer holdet til næste års revy i Hjørring: Gamle kendinge og nye ansigter

07. oktober 2021 kl. 12:00
Opdateret 09. juni 2022 kl. 11:04

Torsdag middag blev holdet, der skal bringe Hjørring Revyen i mål med applaus på Vendsyssel Teater i 2022, præsenteret.

Der er både gengangere og nye navne på plakaten: Preben Kristensen, Trine Gadeberg og Kasper Le Fevre tager en tur mere i manegen, mens Tomas Ambt Kofod og Rikke Buch Bendtsen er debutanter i Hjørring.

- Rikke synger godt - og har lavet revy i stort set hele landet. Thomas er et scoop - han synger også godt og har optrådt med Preben Kristensen på Det ny Teater, så de kender hinanden godt, siger revy-direktør Henrik Baloo Andersen.

Også den nye instruktør - Michael Moritzen, der både har arbejdet som skuespiller og teaterinstruktør og i øvrigt er søn af afdøde skuespiller Henning Moritzen - kender i forvejen mange af skuespillerne godt fra andre opgaver.

Kasper Le Fevre, Rikke Buch Bendtsen, Trine Gadeberg, Preben Kristensen og kapelmester og direktør Henrik Baloo Andersen - bagerst Tomas Ambt Kofod.Foto: Thomas Petri

- Det giver en god tryghed, at man kender hinanden på holdet, siger Henrik Baloo Andersen.

Mens revyen i 2020 blev corona-aflyst, så blev den gennemført i år med et begrænset antal tilskuere på lægterne. Men næste år kan man igen lukke 411 i stedet for 262 tilskuere ind pr. forestilling.

Holdet på scenen

Preben Kristensen

Trine Gadeberg

Tomas Ambt Kofod

Rikke Buch Bendtsen

Kasper Le Fevre

Med 40 planlagte forestillinger - heraf to brunch-udgaver - giver det mulighed for, at mere end 16.000 publikummer kan komme til at se revyen.

Knap en halv snes firmaer har allerede købt en forestilling. Billetsalget er netop skudt i gang HER

Holdet i kulissen

Instruktør: Michael Moritzen

Kapelmester: Henrik Baloo Andersen

Scenograf: Kirsten Brink

Koreograf: Peter Friis

Lysdesign: Kasper Daugberg

Lyddesign: Thomas Holmstrøm

Annonceret indhold

Nyeste