Jakob Høst Prins fra Radikal Ungdom , Mathias Holger Nielsen fra Konservativ Ungdom og Kenneth Birk fra Dansk Folkepartis Ungdom var inviteret til paneldebat på Lundergårdskolen for at overbevise eleverne om netop deres stemme. Foto: DUF
Livet her

Klar til valg: Elever på Lundergårdskolen satte croptops, atomkraft og lange skoledage til debat

11. oktober 2021 kl. 15:28
Opdateret kl. 15:38

HJØRRING: Croptops? Atomkraft, ja tak? Og er skoledagene for lange? Der var ild i debatten, da ungdomspolitikere skulle overbevise eleverne på Lundegårdskolen om deres stemme til Skolevalget 2021.

- Demokrati er en deltagersport. Sådan indledte samfundsfagslærer Per Krüger skolevalgdebatten på Lundegårdskolen.

På torsdag skal eleverne i 8. klasse nemlig i stemmeboksen for at stemme til Skolevalget 2021. Derfor var Kenneth Birk fra Dansk Folkepartis Ungdom, Mathias Holger Nielsen fra Konservativ Ungdom og Jakob Høst Prins fra Radikal Ungdom inviteret til paneldebat for at overbevise eleverne om netop deres stemme.

I fællesarealet på Lundergårdskolen blev mikrofonen givet rundt til eleverne fra 7. og 8. klasse, der spurgte ungdomspolitikkerne om deres holdning til alt fra croptops over atomkraft til niveauinddeling i folkeskolen.

Christiansborg lyttede med

Budskaberne blev hørt hele vejen ind på Christiansborg. For Karsten Lauritzen, gruppeformand for Venstre, og Peder Hvelplund, gruppeformand for Enhedslisten, var inviteret af DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd - til at overvære debatten fra tilskuerrækkerne. Begge var imponerede over elevernes spørgsmål:

Budskaberne blev hørt hele vejen ind på Christiansborg. For Karsten Lauritzen, gruppeformand for Venstre, og Peder Hvelplund, gruppeformand for Enhedslisten, var inviteret af DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd - til at overvære debatten fra tilskuerrækkerne.

- Eleverne havde nogle supergode og reflekterende spørgsmål. Der er mere ro her, end der er Folketingssalen. Folk var stille og de lyttede til hinanden, sagde Karsten Lauritzen efter debatten.

De sidste to uger har eleverne deltaget i et undervisningsforløb i samfundsfag, hvor har arbejdet med konkrete mærkesager, så de kan vurdere hvilket parti, der bedst repræsenterer deres holdninger, og som de derfor vil stemme på.

- Det afgørende er, at eleverne deltager i demokratiet og i den demokratiske samtale. At man får prøvet sine synspunkter af over for hinanden og politikere, sagde Peder Hvelplund.

80.000 elever stemmer

Skolevalget er arrangeret i et samarbejde mellem DUF, Børne- og Undervisningsministeriet og Folketinget.

I omegnen af 80.000 elever fra 8., 9. og 10. klasse over hele landet deltager i Skolevalget, som afsluttes med en valgaften torsdag 14. oktober på Christiansborg.

Annonceret indhold

Nyeste