Foto: Linda Suhr
Livet her

Kornets Hus i fornemt selskab: Præmieret af Statens Kunstfond

15. oktober 2021 kl. 15:21

Statens Kunstfond har præmieret fire bygningsværker, der på eksemplarisk vis sætter fokus på det danske natur- og kulturlandskab.

Et af dem er Kornets Hus syd for Hjørring, hvorom man skriver:

”Huset fremstår som en hybrid mellem landbrugets længebygning og bageovnens himmelstræbende typologi, beklædt med skiver af hårdtbrændt tegl. Huset sætter en karakterfuld og præcis ramme om dets egen funktion. Som et værksted og et stort atelier danner anlægget en smuk ramme om kornets fortælling. Arkitekt: REIULF RAMSTAD ARKITEKTER”

Huset blev præmieret i flot selskab: De tre andre projekter er Filsø Besøgscenter, Kalø Slotsruin og Solnedgangspladsen.

- Kunstfonden præmierer arkitektoniske værker, som har betydet noget særligt for dansk arkitektur, bygningens brugere og lokalmiljøet. Man kan ikke søge om at blive præmieret.

Med præmieringen følger en præmieringsplakette udformet af den danske arkitekt og designer Lars Vejen. Plaketten er udformet i bruneret bronze og leveres i en speciallavet æske af genbrugstræ fra Dinesen, forklarer uddeleren.

Annonceret indhold

Nyeste