Arkivfoto: Henrik Bo
Livet her

Narkotika og lægemidler konfiskeret fra påvirket bilist i Toftegade - ung mand sigtet

24. september 2021 kl. 14:36

Torsdag aftenen standsede politiet en bilist til kontrol i Toftegade i Hjørring. Der var mistanke om påvirket kørsel, så føreren – en 24-årig mand – skulle have en narkometertest.

Det oplyser Nordjyllands Politi i sin døgnrapport.

Testen viste, at han tilsyneladende havde indtaget kokain og cannabis forud for kørslen. Politiet ransagede også køretøjet. Og her fandt og konfiskerede politiet i alt 1.810 Tramadol tabletter á 50 mg, seks Tramadol tabletter á 200 mg, 8,56 gram hash og et kontantbeløb.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narkopåvirket kørsel, brud på lægemiddelloven samt besiddelse af ulovlig narkotika. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.

Annonceret indhold

Nyeste