Læge Helene Nygaard. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen.
Livet her

Nyt lægehus i Hjørring: Der er åbent for tilgang af nye patienter hos Helene - se billeder af stedet

18. september 2021 kl. 07:20

Det er ikke hver dag, det sker på disse kanter, men 1. september slog et nyt lægehus dørene op i Hjørring.

Læge Helene Nygaard er rykket ind i det nye lægehus Lægerne Thorsvej - og som titlen antyder, så er der mere end én læge.

Foruden sit eget ydernummer, så har hun også overtaget et såkaldt 0-ydernummer fra Regionen, så hun kan have en læge ansat - foreløbig er det læge Kammer Lauridsen, der assisterer tre dage om ugen.

- Men jeg skal også have ansat en yngre læge, fortæller Helene Nygaard og længere sigt er det ambitionen at få 1-2 læger med i et kompagniskab.

Kammer Lauridsen arbejdede også i Strømgade 16, hvorfra Rikke Nyborg fortsætter med at drive praksis.

Lægerne Thorsvej har siden åbningen haft tilgang af en del nye patient, og der er fortsat plads til ca. 1000 yderligere patienter.

- Jeg har haft et ønske om at flytte i nye, flotte rammer og samtidigt få noget mere plads, forklarer Helene Nygaard om flytningen.

Der er også ansat to sekretærer og to sygeplejersker - en fra hver kategori er kommet med til Thorsvej fra Strømgade - og fra november kan patienterne også møde en uddannelseslæge på stedet.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu