Forsiden er et billede fra 1958, da Esso indviede deres nybyggede værksted i Runddelen.
Livet her

Pin-up: Charly, Vagn, Halvor og Otto poserer på havnebyens 2022-kalender - her kan den købes

16. oktober 2021 kl. 09:00
Opdateret kl. 10:01

Lokalhistorisk Selskab for Hirtshals og Omegn har kalenderen for 2022 klar. Udvalget bag kalenderen, bestående af Gerda Rolle, Poul Pedersen og Frank Larsen, har arbejdet ihærdigt for at få kalenderen klar.

De har fundet nogle spændende billeder og gransket historiske kilder for at kunne finde de historiske oplysninger, der er knyttet til hvert billede.

Derudover er der små notitser fra Hirtshals Bindslev Avis og små annoncer, der tegner et fint tidsbillede.

Forsiden er et billede fra 1958, da Esso indviede deres nybyggede værksted i Runddelen.

Der er andre spændende billeder og historier bl.a. Hyttefade i havnen ca. 1950, Harrys pølsevogn ca. 1968 og Hirtshals Kirke 1959, hvor man også kan se, at der er frikvarter i skolen.

Det er også i flere af måneder muligt at sammenligne byen i gamle dage, med hvordan det ser ud i dag.

Kalenderen kan købes på arkivet på det gamle rådhus, men også i Hirtshals Bog og Idé, hos Spar og i Superbrugsen.

Midt i november udkommer selskabets årbog 2021. Den er også fyldt med spændende og lokale historier.

Annonceret indhold

Nyeste