Godt udvalg i markedshallen. Foto: Kirsten Olsen
Livet her

Større interesse end ventet - næsten 3000 besøgende til marked i Løkken

27. september 2021 kl. 12:00
Opdateret kl. 12:16

- Åbningsdagen lørdag besøgte ca. 1600 interesserede vores nye markedkoncept og om søndagen var besøgsantallet 1250. Så sammenlagt var vi tæt på at runde 3000 besøgende på de 2 dage, fortæller far og søn Carl og Andreas Sørensen fra Gule Længe Antik i Lønstrup, efter at de havde holdt marked i Løkken hallen.

68 stande fyldte hele hallen, og markedet dækkede alt fra antikviteter, kunst, retro, til flotte lopper og genbrug.

- Interessen for et marked af denne slags, var meget større end vi havde forventet og turde håbe. Fra åbningen var købelysten stor, og de mange udstillere var ivrige for at fortælle kunder og interesserede, hvad de kunne byde på.

- Vi blev af udstillerne opfordret til at lave flere markeder af denne slags, så vi går nu i gang med at planlægge endnu et marked i foråret 2022 med samme koncept, fortæller de.

Familien fra Gule Længe i Lønstrup vil desuden koncentrerer sig om at arrangere den traditionelle Antikmesse også i Løkkenhallen som i august 2022 kan fejre 45-års jubilæum.

Annonceret indhold

Nyeste