Livet her

VIDEO - Fiske-streetfood på Weber’en: I Vendsyssel er smagsprøver lig med kø ...

20. september 2021 kl. 17:00

Som en del af programmet Hook & Cook fik Løkken lørdag besøg af et elevhold fra Tech-College Aalborgs Kokkefagskole.

Der blev lavet fiske-streetfood på Torvet, og der opstod hurtigt kø da der blev sagt værsgod til smagsprøver på de lækre fiske- og skaldyrsretter, som kokkeholdet kreerede. Desuden blev der uddelt opskrifter, så nu bliver der nok eksperimenteret hjemme i køkkenerne.

- Byens erhverv har i dén grad været med til at løfte Hook & Cook programmet i Løkken. Meny Løkken og SuperBrugsen Løkken sponsorerede de råvarer der skulle bruges og Weber stillede to fine gasgrill til rådighed for kokkeholdet, fortæller SoMe Lisa Sand fra Løkken Turistbureau, som står for Hook & Cook arrangementet i Løkken.

Der er nye oplevelser fra Hook & Cook i denne uge. Se hele programmet på www.loekken.dk og på skiltning i byen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu