Ejvind Kjeldsen Jensen holder gryden i krog, indtil Lilleheden er blevet afhændet - han er godt klar over, at det ikke er noget, der kommer til at ske fra den ene dag til den anden.Arkivfoto: Michael Bygballe
Mad & Drikke

Livsværket er sat til salg for millioner: - Jeg bliver jo ældre, men der er ikke panik på

13. oktober 2021 kl. 16:30
Opdateret 09. juni 2022 kl. 11:07

- Det er jo bare en bøfsandwich uden sovs - men med salat ...

Sådan lød karakteristikken fra mange, da burgerne fandt vej til Danmark for omkring fire årtier siden - og med på vognen hoppede en ung Eigil Kjeldsen Jensen, der åbnede Chicken & Burger i Hirtshals i 1981.

Den unge kok arbejde i underetagen, og sov i lejligheden ovenpå - her 40 år senere har stedet for længst udviklet sig til et velrenommeret spisested i havnebyen med navnet Restaurant Lilleheden.

Lilleheden har 20 fastansatte og 30 afløsere tilknyttet - og 85 er i uniformen om sommeren - men nu har Mona og Ejvind Kjeldsen Jensen sat livsværket til salg for knap 12,5 millioner kroner.

- Jeg bliver jo ældre, men der er ikke panik på. Jeg er godt klar over, at det kan tage lidt tid, inden det er afhændet, lyder det fra 62-årige Ejvind Kjeldsen Jensen, der er indstillet på at holde gryden i kog, inden den rigtige løsning indfinder sig.

SE SALGSANNONCEN HER

Trods de mange år på Lilleheden i Hirtshals, så bor restauratør-parret i Hjørring.

- Vi har tre piger og syv børnebørn, der bor i en radius af bare en kilometer fra os i Hjørring, siger Ejvind Kjeldsen Jensen - så måske rollen som bedsteforældre kommer til at fylde endnu mere for parret, når restauranten en dag finder sin nye ejer.

Ejvind Kjeldsen Jensen markerer i øvrigt sit 40,5 års jubilæum fredag 15. oktober på Lilleheden med en reception fra klokken 12 - 17 for venner og forretningsforbindelser.

Annonceret indhold

Nyeste