DM i trampolin: Otte lokale gymnaster hev hele 15 medaljer i land
Springteam Nordjylland var i weekenden værter for et vellykket Danmarksmesterskab for U12, U14, U17 dreng og pige, både individuelt og synkron samt senior Dame og Herre og individuelt og synkron.
Arrangementet blev afviklet i Idrætscenter Vendsyssel i Vrå.
Det blev til 15 medaljer til de 8 dygtige gymnaster fra Springteam Nordjylland:
I U12 drenge debuterede Karl Sørensen og sprang to flotte runder.
I U14 pige blev Mollie Maysfelt dansk mester og Astrid Haumann-Philipsen fik sølv. Sammen blev de danske mestre i synkron U14 pige.
I U14 drenge fik Rasmus Grande bronze og Peter Grande sluttede som nr. 4. I synkron hentede Rasmus og Peter en sølvmedalje hjem.
I U17 piger individuel blev det til bronze til Milla Maysfelt og sølv i synkron med Marie fra Greve.
I U17 drenge individuel fik Aksel Koldkjær sølv og Albert Kristensen blev nr 4. Sammen fik de bronze i U17 synkron.
I Dame senior individuelt fik Milla Maysfelt bronze og sølv i synkron med Marie fra Greve .
I Herre senior fik Aksel Koldkjær bronze og Albert Kristensen sluttede på en flot 5. plads. Sammen blev de nr. 4 i synkron.