Carsten Wojcik og Hans Jørgen Andersen fra Serapion-Ordenens loge Sct. Olai i Hjørring samt formanden for Dansk Folkehjælp i Hjørring, Jette Videnkjær.Privatfoto.
Mennesker

Holder juleaften for enlige med børn: Skulderklap fra Folkehjælpen til Carsten og Hans Jørgen

24. september 2021 kl. 12:30

Fredag formiddag uddelte Dansk Folkehjælp - i forbindelse med Frivillighedens Dag - skulderklap i Restaurant Svanelunden.

Årets folkehjælper skulle findes og æren tilfaldt to personer, nemlig Carsten Wojcik og Hans Jørgen Andersen - begge er tilknyttet Serapion-Ordenens loge Sct. Olai i Hjørring.

De to modtager hæderen, da de i 2019 på eget initiativ henvendte sig til Dansk Folkehjælp og tilbød at holde en juleaften for enlige på overførselsindkomst med børn under 18 år, der er tilknyttet Dansk Folkehjælp i Hjørring - en juleaften, hvor alt er betalt, med julemad, juletræ, julemusik, julemand og julegaver.

Aftenen kunne ikke gentages i 2020 på grund af corona, men i stedet sponserede man en udflugt til Oceanariet i Hirtshals for den samme gruppe.

I år arrangeres der i øvrigt igen juleaften for disse familier.

Annonceret indhold

Nyeste