Arkivfoto: Bente Poder
Livet her

Alle tre tegn på kuponen blev taget i brug af nordjyske ligahold

FC Thy-Thisted Q vandt, Fortuna krydsede og AaB tabte, da de tre nordjyske ligamandskaber var på fremmed græs

16. oktober 2021 kl. 17:56

FODBOLD: Dagens positive nordjyske historie fra Gjensidige Kvindeligaen var FC Thy-Thisted Q's 3-2-sejr over AGF. Det holdt hårdt for det nordvestjyske hold, da man først fik sat det afgørende mål ind fem minutter før tid.

FC Thy-Thisted Q havde ellers bragt sig foran 2-1, men i anden halvleg blev man presset godt og grundigt tilbage i eget felt, og det kulminerede med en udligning fra AGF cirka halvvejs igennem halvlegen.

Efterfølgende åbnede kampen sig mere op, og på et godt gennemspillet FC Thy-Thisted Q-angreb indtog Malene Yde Hedegaard rollen som matchvinder, da hun gjorde det til 3-2.

- Det var ikke planen, at vi skulle stå så lavt i anden halvleg, indtil AGF scorede, men det blev heldigvis bedre, da de havde udlignet. Det var unødvendigt, at vi skulle så meget under pres, men vi fik rettet til, og så skal spillerne have ros for at være gode til at finde løsninger, siger Allan Drost, der roser kollektivet for en solid præstation.

Foruna satte point til

Fortuna Hjørring var en tur i Farum for at møde FC Nordsjælland. Her endte det 2-2 efter en afvekslende kamp, hvor Fortuna undervejs både var bagud og foran undervejs.

Florentina Olar stod for begge Fortuna-scoringer, der henholdsvis udlignede og bragte vendelboerne foran 2-1.

Det tredje nordjyske ligahold var også en tur på Sjælland, men det kastede ikke point af sig. AaB kunne nemlig rejse hjem fra Brøndby med en mindre øretæve.

5-2 endte kampen i Brøndby-favør, og AaB var trods flot fight aldrig for alvor i nærheden af at få noget med fra den københavnske vestegn. Nicole Robertson og Benedicte Moss scorede målene for nordjyderne

Dermed er AaB fortsat uden point, mens Fortuna på andenpladsen, mens Fortuna er på andenpladsen fire point efter HB Køge, der har spillet en kamp færre. Endelig betyder FC Thy-Thisted Q's sejr, at man holder snor i Brøndby på tredjepladsen.

Annonceret indhold

Nyeste