Ronnie Schwartz (th.) blev superligatopscorer i sæsonen 2019-2020, hvor han spillede for Silkeborg og FC Midtjylland. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Sport

Tidligere superligatopscorer er i dialog med nordjysk klub

Ronnie Schwartz har fået ophævet sin kontrakt med engelsk klub, og nu kan han være på vej hjem til Nordjylland

13. oktober 2021 kl. 15:40

FODBOLD: Ronnie Schwartz er på jagt efter en ny klub, efter at han tirsdag fik ophævet sin aftale med Charlton Athletic i den tredjebedste engelske række, og nu venter måske en fremtid i nordjysk fodbold.

Nordjyske erfarer således, at den 32-årige angriber, der er opvokset i Ulsted og også har en fortid i AaB, er i dialog med Vendsyssel FF om en aftale.

Ifølge Nordjyskes oplysninger var der også dialog mellem de to parter i sommerens transfervindue, uden at det kastede en aftale af sig.

Ronnie Schwartz skiftede i januar i år fra FC Midtjylland til Charlton Athletic, hvor succesen dog udeblev. Nordjyden blev noteret for 1 mål i 16 kampe for den engelske klub. Så sent som i 2019-2020-sæsonen blev han dog topscorer i Superligaen, da han repræsenterede Silkeborg og FC Midtjylland i hver sin halvsæson.

Nu er Ronnie Schwartz fri på markedet, men et eventuelt skifte til Vendsyssel FF vil først kunne træde i kraft, når transfervinduet åbner til januar.

Nordjyske har forgæves forsøgt at træffe Vendsyssel FF's leder af sportsudvikling, Søren Henriksen, for en kommentar.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu