Foto: Svein Ove Ekornesvåg/NTB/Ritzau Scanpix
Livet her

Vendsyssel henter tidligere FCK-emne i russisk Premier League

1. divisionsklubben har på selve aftenen for deadline-day hentet to spillere ind

31. august 2021 kl. 21:48
Opdateret kl. 23:52

FODBOLD: 1. divisionsklubben Vendsyssel FF jagter flere forstærkninger frem mod transfervinduets slutning tirsdag til midnat. De to første er nu præsenteret.

Første navn i den forventede stime blev den 22-årige norske midtbanespiller Parfait Bizoza, der kommer fra FC Ufa i den russiske Premier League.

- Han er en stærk og solid defensiv midtbanespiller, der fylder enormt meget på banen. Han er rigtig dygtig til at bryde spillet og virkelig god på bolden. Det lå ikke i kortene, at vi skulle have flere midtbanespillere ind, men da muligheden bød sig, for at få en spiller ind med så meget kvalitet og talent, slog vi til, siger Vendsyssels head of sports development, Søren Henriksen.

Parfait Bizoza har skrevet under på en kontrakt gældende indtil sommeren 2025 hos vendelboerne.

Se også
Wessam Abou Ali hjem til Nordjylland

Tidligere i sin karriere har nordmanden optrådt for blandt andet Aalesund i den norske Tippeliga, og inden skiftet til russisk fodbold for et halvt år siden, blev han rygtet kraftigt til FC København.

Andet navn på transferlisten i Vendsyssel FF på selve aftenen for deadline-day blev den 20-årige angriber Anton Søjberg. Han har senest spillet for Skive IK.

- Anton er en spændende ung angriber med et stort udviklingspotentiale. Han er god på bolden, har fin fart og så er han en rigtig dygtig afslutter – og så har han har allerede erfaring med mange kampe på seniorniveau fra både 1. og 2. Division, siger Vendsyssels cheftræner Henrik Pedersen.

Kontrakten med Anton Søjberg gælder for to sæsoner.

Annonceret indhold

Nyeste