Annonce

Hvornår er man alkoholiker?

Vi ved alle sammen hvad en alkoholiker er, men hvornår er man en alkoholiker? Hvor slemt skal det stå til med alkoholen? I denne artikel vil vi gå i dybden med hvordan definitionen af alkoholisme er, så du ved præcist hvornår man rent faktisk er defineret som alkoholiker.

Virksomhedsprofil 06. oktober 2021

Har du problemer med alkohol, eller kender du en der har?

Hvis du har problemer med alkohol eller kender en der har, så er det bare med at få hjælp så hurtigt som muligt. Jo hurtigere man kan få hjælp og kontrol over situationen, jo mindre skadeligt vil det være for kroppen og jo nemmere vil det være at komme ud af igen. Her kan man med fordel kontakte organisationer, som f.eks. Det Gode Liv der er et Ressource og Behandlingscenter, som kan være en meget stor hjælp, hvis man har problemer med alkohol.

Sådan er alkoholisme defineret

Alkoholisme er defineret ud fra seks forskellige symptomer. Hvis man har tre ud af de seks symptomer, så har man diagnosen alkoholafhængighed, som vi ofte kalder for alkoholisme.

De seks symptomer er:

1. Kontroltab ved alkoholindtagelse

2. Trang til alkohol

3. Toleranceøgning

4. Abstinenser efter alkohol

5. Fortsat drikkeri trods erkendt skadevirkning

6. Alkohol spiller en dominerende rolle i personens liv

Som du kan læse så giver det rimeligt meget sig selv hvad hvert enkelt symptom betyder. Lider man af tre af disse symptomer, så er man alkoholiker og bør søge hjælp hurtigst muligt, så man kan komme ud af alkoholismen og få et godt liv igen.

Det er dog vigtigt at huske på, at selv hvis du ikke mener, at du lever op til tre af symptomerne, så kan alkohol stadig være et problem for dig. Det er faktisk meget simpelt - hvis alkohol giver dig problemer i dit liv, så har du et alkoholproblem uanset om du så lider af et eller fem af de nævnte symptomer.

Så udover at tjekke op på de seks symptomer, så bør du også bare stille dig selv spørgsmålene: “Har jeg brug for alkoholbehandling?” og “Er alkohol et problem i mit liv?”.

Hvis først man er blevet afhængig af alkohol og har været det i lang tid, så kan det godt være meget svært at stoppe igen. Det er derfor meget vigtigt, at man er 100% ærlig over for sig selv, når man kigger disse symptomer og spørgsmål igennem. Er man ikke ærlig over for sig selv, så er det et meget klart tegn på, at man har et seriøst problem. Det kan også være, at du måske synes du har et lille problem, men ikke vil kalde dig selv for alkoholiker. Det er dog slet ikke vigtigt, det vigtigste er, at du får den hjælp som du har brug for, uanset om det er meget eller bare lidt hjælp.

Det gode liv

, 0

E-mail:
info@det-gode-liv.com
Website:
https://www.det-gode-liv.com/
Annonceret indhold

Nyeste