Livet her

Godt gang i KEKA Fisk

01. september 2020 kl. 14:00

KEKA Fisk i Hirtshals startede i 1987 af Knud Erik Kjærsgård Andersen, og i 1997 blev der bygget helt ny fiskefabrik af børnene Susanne og Erik, som på det tidspunkt havde overtaget driften af KEKA Fisk.

Men faderen var stadig tilknyttet virksomheden indtil hans død i 2018.

Susanne og Erik driver nu sammen med de 7 ansatte virksomheden, og det går rigtig godt, siger Susanne:

- Vi var lidt nede i marts og april, samt maj på grund af coronaen, men nu er vi helt oppe på vort normale salg igen. For vi sælger kun til Danmark, til engros virksomheder, og til fiskeforretninger, samt restaurationer, og det foregår gennem de grossister vi sælger til. Danskerne blev hjemme i ferien, og det kunne vi mærke på vores omsætning, tilføjer Susanne.

- Vort markedsområde går fra Skagen til Gedser, og vi er gode til at beholde vore kunder. Blandt andet fordi vi gør utroligt meget ud af friske fisk til tiden, gode kvalitetsudskæringer, og gode kølige forhold helt ud til vore kunder. Det er det, der gør, at vi leverer super god kvalitet hver dag, og det er det, der gør, at vi har kunder, som har handlet med os i over 20 år.

- Min broder Erik står for opkøb og salg, og jeg står for driften samt administrationen, og lidt salg også. Det er en god kombination, som gør, at vi sammen med vore super dygtige ansatte kan levere gode kvalitetsvarer til vore kunder dag efter dag.

De ansatte har været længe hos os helt fra 15 år og op til 27 år, og det gør jo, at alle ved hvad der skal laves, og alle selv tager initiativer og ansvar. Det giver så samtidig stor mening i jobbet, tilføjer Susanne.

- Vores virksomhed har aldrig fået støttemidler til nybygning og drift - hverken LAG-midler eller egnsudviklingsmidler, og vi har heller ikke søgt om hjælp under coronaen. Vi gør meget ud af at klare os selv, og ikke ligge samfundet til belastning. Den ydmyge kultur har vi arvet fra vore forældre, siger Erik og Susanne sammen, og ydmyghed gælder i stor stil i alle vore handlinger i virksomheden, tilføjer de.

Annonceret indhold

Nyeste