Livet her

Nyt, fagligt fællesskab i Hjørring: Tronborg valgt som formand

01. marts 2021 kl. 10:07

Med starten af år 2021 blev der skrevet historie inden for fagbevægelsen, da LO og FTF nu endeligt er fusioneret lokalt. Beslutningen om sammenlægningen blev taget på en kongres i 2018, og en ny organisationsstruktur har siden da stået højt på dagsordenen. I Nordjylland har det betydet, at starten på det nye år er starten på en ny faglig organisationsstruktur, kaldet FH Nordjylland (Fagbevægelsens Hovedorganisation i Nordjylland).

Anna Kirsten Olesen.

FH Nordjylland dækker samtlige kommuner i Nordjylland og repræsenterer i alt over 110.000 medlemmer af FH-fagforeningerne. I spidsen for dette står Anna Kirsten Olesen, tidligere formand for LO Aalborg, der blev valgt som formand på FH Nordjyllands stiftende repræsentantskabsmøde d. 15. december 2020. I løbet af de sidste par uger er der blevet afholdt opstarts- og etableringsmøder for det nye faglige fællesskab i Hjørring Kommune, hvor Frank Tronborg (formand for 3F Skagerak) er blevet valgt som formand. Frank Tronborg skal stå i spidsen for det nye stærke faglige fællesskab i Hjørring Kommune og bliver sammen med FH Hjørring et stærkt talerør for lønmodtagerne.

Annonceret indhold

Nyeste