HJØRRING: Slægtsforsknings-cafeen tager hul på den nye sæson torsdag 6. september fra klokken 14.30 - 16.30 i den tidligere byrådssal på det Gamle Rådhus i Hjørring
Der lægges ud med besøg af bibliotekar Helle Dorf, Hjørring, der vil fortælle om “Lokalbøgerne og Slægtsforskningen". Her vil hun præsentere de lokalsamlinger, man har på de forskellige biblioteker i Hjørring Kommune. Hvilken litteratur er tilgængeligt på de forskellige biblioteker, og hvordan skaffer man dem.
- Derudover vil jeg præsentere bibliotekets søgemaskine og nogle enkelte af de net-baser, vi har tilgængelig på bibliotekerne, siger Helle Dorf.
Indlægget med Helle Dorf var oprindelig fastlagt til marts mødet, men måtte aflyses på grund af influenzaens hærgen.
Alle kan gratis deltage i arrangementet, og der er ikke krav om medlemskab af Slægtshistorisk Forening.
Under mødet bydes der som sædvanlig på kaffe/the med småkager og en god snak.
Livet her

Slægtsforsknings-cafe tager hul på ny sæson

Bibliotekar Helle Dorf fortæller blandt andet om relevant litteratur på bibliotekerne i Hjørring kommune

01. september 2018 kl. 09:12
Annonceret indhold

Nyeste