Joel Haefliger, der her ses til venstre, er ny direktør i Vendsyssel FF. Arkivfoto: Henrik Louis
Livet her

Vendsyssel har ny direktør på plads

Det bliver en schweizisk direktør, der skal afløse Jacob Andersen i Vendsyssel FF

01. maj 2021 kl. 16:46
Opdateret kl. 17:08

FODBOLD: Jacob Andersens direktørstol nåede dårligt at blive kold, inden der var udpeget en afløser, der skal sætte sig i den. Der bliver tale om en ny direktør, der er rekrutteret i egne rækker.

Vendsyssel FF har præsenteret Joel Haefliger som ny daglig leder. Han er udnævnt til midlertidig administrerende direktør i klubben. En endelig ansættelse skal afklares ved førstkommende bestyrelsesmøde i Vendsyssel FF. Efter planen er det et møde, som kommer til at finde sted i den kommende uge.

Se også
Efter kaos og manglende løn: Se video med klubejer

Joel Haefliger har arbejdet over 10 år i den finansielle sektor i forskellige positioner, før han blev en del af Core Sports Capital i november 2020 med ansvaret for forretningsudvikling. Spørgsmålet er, hvordan han så vil udvikle Vendsyssel FF over de kommende måneder.

Den nye direktør er schweizisk statsborger og bor i Zürich. Han har en MBA fra IE Business School. Hvorvidt han flytter til Hjørring er nok tvivlsomt, men alt tyder på, at han bliver klubbens nye leder

Annonceret indhold

Nyeste