Det er tydeligt at se, at Astrid Yde har været i gang med at behandle de to ældre egetræsborde.
Shopping

Astrid vil lære kunderne i butikken, at det ikke altid handler om at købe nyt

18. april 2024 kl. 14:02

24-årige Astrid Yde er ved at uddanne sig til salgsassistent med speciale i møbler. Det er ikke helt tilfældigt, at det lige blev det felt, hun valgte.

– Det var helt klart den her branche, jeg skulle arbejde i, for her kan jeg få lov til at nørde, smiler hun.

Hun er i lære hos My Home Møbler i Hjørring, og lige nu er hun i fuld gang med sin svendeprøve.

Astrid Yde blev interesseret i produkterne fra Guardian efter et besøg på virksomheden.

Og selvom møbler og andre produkter i butikken på Frederikshavnsvej er helt nye, så har Astrid alligevel valgt at gå en anden vej.

Hun har nemlig været forbi en genbrugsbutik for at skaffe de møbler, hun arbejder med i forbindelse med sin fagprøve.

Det skyldes, at hun har valgt at arbejde med produkter fra firmaet Guardian.

Det danske firma fremstiller forskellige plejeprodukter til både træflader og læder. Astrid Yde besluttede sig efter et besøg på virksomheden for, at hun gerne ville vise kunderne, hvordan produkterne kan bruges.

– Det handler jo selvfølgelig om, at med den rigtige pleje kan kundernes møbler holde i mange flere år, siger hun.

Stolen er dekoreret af en tidligere elev, men det er også produkter fra Guardian, der er brugt, og Astrid kunne sagtens forestille sig, at stolen kunne flytte ind på et teenageværelse.

Hun viser to egetræsborde, hun har hentet i en lokal genbrugsbutik frem. Den ene halvdel er har hun ikke rørt ved, mens den anden halvdel, efter behandling, har fået en varm nuance.

Hun fortæller, at hun først har renset dem med trærens, derefter slebet og til sidst givet dem ædeltræsolie.

– Sådan et par ældre, men solide borde kan jo få et helt nyt liv med de her produkter, siger hun.

Længere inde i lokalet står en ældre læder-lænestol. Den er blevet dekoreret ved hjælp af læderfarver, som Guardian også forhandler.

Der er brugt læderfarver på stolen, fortæller Astrid Yde.

Astrid Yde kunne sagtens forestille sig, at den stod på et teenageværelse eller hos en, der lige er flyttet hjemmefra.

– Det er en rigtig fin stol, og mange unge i dag kan jo godt lide at blande nyt og gammelt, siger hun.

Som del af sin svendeprøve står Astrid Yde for en konkurrence.

Det betyder, at det frem til 25. april er muligt at kommer forbi butikken og vinde et gavekort på 500 kroner.

– Alt, hvad kunderne skal gøre, er at købe et Guardian-produkt, så får de et lod i konkurrencen, siger Astrid Yde.

– Og så er jeg naturligvis også klar med råd og vejledning om, hvad de kan gøre for deres møbler.

Annonceret indhold

Nyeste