Arkivfoto: Torben Hansen
Livet her

Utilfredshed i Vendysssel FF: Lønnen er udeblevet

De ansatte i 1. divisionsklubben i fodbold fik ingen penge, da der torsdag var lønningsdag

29. april 2021 kl. 21:24
Opdateret 30. april 2021 kl. 14:39

FODBOLD: Torsdag gik der penge ind på kontoen hos lønmodtagerne.

Så heldige var spillerne eller de øvrige ansatte i fodboldklubben Vendsyssel FF dog ikke, og dermed har de pludselig fået fokus på mere end det nordjyske 1. divisionsbrag mod Hobro IK, der venter på søndag.

Flere kilder bekræfter overfor Nordjyske, at lønnen er udeblevet, og at klubbens udenlandske ejere efter en indledende radiostilhed har begrundet den manglende udbetaling med, at man venter på at få penge i kassen via den såkaldte kompensationsordning fra staten.

Se også
Vendsyssel-trup skal mødes med ejerne: Naturligvis er der spørgsmål

Foreholdt Nordjyskes oplysninger siger direktør i Spillerforeningen, Michael Sahl Hansen:

- Vi er naturligvis i dialog med truppen om deres rettigheder med videre, men ellers har vi ikke nogen kommentarer i øjeblikket.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ejeren Core Sports Capital.

Annonceret indhold

Nyeste