Det er den hollandske forsvarsspiller Xandro Schenk (th.), der er Anders Bærtelsens erstatningsmand. Foto: Ritzau Scandic.
Livet her

Her er erstatningen for Anders Bærtelsen i Vendsyssel FF

1. divisionsklubben har handlet hurtigt efter salget af den tidligere AaB-spiller

17. august 2021 kl. 15:45
Opdateret kl. 16:15

FODBOLD: Det går stærkt i den nordjyske 1. divisionsklub Vendsyssel FF, der tidligere på dagen offentliggjorde salget af den tidligere AaB-spiller Anders Bærtelsen.

Blot et kvarter senere, var klubben igen klar med en nyhed, denne gang omhandlende den 28-årig hollandske forsvarspiller Xandro Schenk, der har skrevet kontrakt, som løber frem til den 30. juni 2023 med klubben fra NordicBet Ligaen. Han kommer fra et ophold hos Al-Batin i Saudi Arabien, hvor han spillede forrige sæson.

Se også
Officielt: Vendsyssel blev kun en mellemstation for ung AaB'er - næste stop er udlandet

Xandro Schenk har spillet 113 kampe i den bedste hollandske liga, Æredivisionen. Samtidig er forsvarsspilleren også noteret for 91 kampe i den anden bedste hollandske række.

- Vi synes selv, at det er et scoop, at vi har hentet en spiller som Xandro, der har så meget kvalitet, fortæller sportsansvarlig for Vendsyssel FF, Søren Henriksen.

Kontrakten blev gennemført tidligere på dagen, men kontakten med hollænderen har været der gennem noget tid.

- Nu, hvor Anders Bærtelsen også er solgt, giver det god mening, selvom vi nok også havde købt ham, hvis Anders ikke var blevet solgt, erkender Søren Henriksen.

Den nye forsvarsspiller er allerede landet i Hjørring, og han var også deltagende i tirsdagens træning.

Annonceret indhold

Nyeste