Arkivfoto: Jan H. Pedersen
Livet her

Røver endelig fanget: Truede sig til penge i tre supermarkeder

Der er tale om en yngre mand fra lokalområdet, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi

11. oktober 2021 kl. 05:50
Opdateret kl. 07:28

SINDAL: Den formodede gerningsmand bag tre røverier i Sindal og Hjørring er blevet anholdt søndag aften. Det bekræfter vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi.

Indtil videre kan vagtchefen dog ikke fortælle meget mere end det, udover at der er tale om en "yngre mand fra lokalområdet".

Vedkommende skal afhøres i løbet af mandag, inden der skal tages stilling til, om beviserne mod ham er så stærke, at man vil fremstille ham i et grundlovsforhør senere mandag med henblik på at begære ham varetægtsfængslet.

Der er tale om i alt tre røverier, det første mod Superbrugsen i Sindal lørdag 2. oktober, dernæst mod Fakta på Åstrupvej i Hjørring dagen efter, altså søndag 3. oktober inden røveren slog til for foreløbig sidste gang i lørdags, 9. oktober, mod Rema 1000 i Sindal.

Se også
Tredje røveri mod lokale supermarkeder
Annonceret indhold

Nyeste