BMW Club indviede den ”nye” Runde P-plads
LØKKEN: Lørdag rullede der 30 BMW biler, som de første, ind på den færdigrenoverede p-plads på Jyllandsgade i Løkken. Det kom fra forskellige steder i Danmark for at markere den officielle genåbning af pladsen.
Uddeler Mogens Knudsen fra SuperBrugsen Løkken bød velkommen.
Han takkede Hjørring Kommune og Vennelyst Entreprenørforretning A/S for godt samarbejde og uddelte ros at komme flot i mål med arbejdet.
- I har virkelig givet den en skalle. Der er nedlagt over 60.000 brosten med håndkraft. Det er stort og flot håndværk. Jeg synes, vi kan være stolte af den p-plads, og den velkomst den står for her i Løkken. Samtidigt en stor tak til borgerne i området for tålmodighed og forståelse under arbejdet, sagde han.
Arbejdet med at omlægge den runde parkeringsplads i Løkken mellem Jyllandsgade og Søndergade har stået på i en måneds tid. Omlægningen er sket for at udnytte pladsen bedre.