Her er det butikschefen Jan Hansen i den nye vinafdeling i Kødboxen.
Mad & Drikke

Populær butik udvider igen: Nu åbner de et spisested

13. marts 2024 kl. 14:01
Opdateret 18. marts 2024 kl. 11:17

KødBoxen udvider med en café og restaurant i vinbutikken, der nu er flyttet ind til KødBoxen.

Den nye café og restaurant vil stå færdig om en måneds tid, forklarer butikschefen Jan Hansen.

Butikken, hvor der var Vild med Vin, bliver nu til et spisested, hvor maden kommer fra KødBoxen ved siden af.

Maria Lund Madsen vil stadigvæk være aktiv i vinafdelingen i KødBoxen, og hun vil også være aktiv i det nye spisested på stedet. Navnet bliver offentliggjort inden så længe.

- Der vil blive lavet et menukort, som vil bestå af retter som bøffer, burgere, snacks, sandwiches og selvfølgelig kaffe og brød. Vi har tit haft spørgsmål fra vores kunder, om der ikke kunne laves et sted her ved KødBoxen og vinbutikken, hvor man kunne sidde og spise og drikke. Det har vi lyttet til, så derfor går vi i gang med at lave et spisested i huset, siger Jan Hansen.

Nu skal der et skilt mere op.

De er gået i gang med en konkurrence om, hvad en rigtig Hirtshals-burger skal indeholde.

- Når vinderen er trukket, går vi i gang med at lave en Hirtshals-burger. Når vi har solgt for 10.000 kroner af denne burger, donerer vi 1000 kroner til et godt formål i byen, siger Jan.

- Der bliver efterhånden et helt spisemekka omkring Runddelen med Buffalo, som sælger pizza, Restaurant Normann og Restaurant Sason, siger Jan Hansen.

Annonceret indhold

Nyeste