Her er det købmandsparret  Rene og Pia Ejstrup Larsen fra Spar og Slagter Winther med smagsprøver af vin fra hele verden.
Det sker

Rene og Laila er lykkelige: Marked slog rekord

02. april 2024 kl. 14:00

Turistchefen Laila Zielke lagde ikke skjul på sin begejstring.

- Aldrig har der været så mange til vores Kunsthåndværkermarked. Besøgstallet var på omkring 700 mennesker, sagde Laila Zielke.

Her er de fleste af udstillerne fra Kunsthåndværkerm,arkedet i Den Svenske Sømandskirke samlet til en kop kaffe før starten langfredag.

Borgmester Søren Smalbro holdt åbningstalen skærtorsdag, hvor Hirtshals Turisme var vært ved bobler og fællessang i Den Svenske Sømandskirke.

Der var 11 udstillere på Kunsthåndværker Markedet i Den Svenske Sømandskirke skærtorsdag og langfredag, og det blev til et stort tilløbsstykke begge dage. Det glædede turistchefen Laila Zielke sig meget over.

Pileflet fra Margit Jespersen, Bjergby.

- Vi har slået en ny rekord med de mange besøgende disse to dage, sagde Laila Zielke.

Men det var også et besøg værd. De mange udstillere havde gjort sig umage med de mange flotte udstillinger, som hver især havde lavet, og det kommer ikke af sig selv. Der er mange timers arbejde i at få det hele præsenteret på den flotte måde, som det var i Sømandskirken i disse to dage.

Arturs Pirazkov var med på udstillingen med sine mange, flotte billeder.

Så mon ikke vi også får et Kunsthåndværker Marked i påsken i 2025? Det var alle aktørerne opsatte på, og det er til stor glæde for Hirtshals og hele Hjørring Kommunes tiltag inden for god kulturformidling.

Annonceret indhold

Nyeste